Banner

Camping Amsterdam

Amsterdam er kendt som en af de mest levende byer i verden med sprudlende tulipangader, zigzaggende cyklister i tusindvis og sejlads på de verdensberømte kanaler. Storbyen rummer både Anne Franks hus, det berømte og berygtede Red Light District og fodboldklubben AFC Ajax' hjemmebane. I vil kunne opleve en både livlig og afslappende atmosfære i byen, hvor den varme hollandske gæstfrihed straks vil få jer til at føle jer hjemme. I finder desuden mange aktiviteter i børnehøjde med legepladser, pandekagehuse og vandlande. Tæt på Amsterdam ligger mange skønne campingpladser med flotte faciliteter, aktiviteter i massevis og gode bademuligheder.

Læs mere

21

resultater

Camping Duinrell
8.4
duinrell
1/33
Kæmpe inde - og udendørs vandland
Rent oplevelsesparadis
Bredt udvalg af restauranter og bar
Tæt på shopping, kultur og byliv
12.162 kr.Fra: 10.597 kr.
June 22 - 7 nætter, 2 voksne
23 tilgængelige boligtyper

Sikker booking med Friferie

1.500+ campingpladser og ferieparker
Prisgaranti
Danske ferierådgivere
8.3
feriepark-eiland-van-maurik
1/39
Stor feriepark
Flot indendørs poolområde
Et væld af aktiviteter og god underholdning
Et hit for hele familien
Fra: 5.341 kr.
June 22 - 7 nætter, 2 voksne
9 tilgængelige boligtyper
Camping Ackersate
8.5
ackersate
1/28
Sport, legeplads og hoppepude
Inden- og udendørs pool
Aktivitetsprogram i skoleferier
5-stjernet camping nær Veluwe
8.566 kr.Fra: 4.806 kr.
June 22 - 7 nætter, 2 voksne
27 tilgængelige boligtyper
Zeewolde
Ingen anmeldelser
zeewolde
1/21
Fra: 1.801 kr.
June 22 - 7 nætter, 2 voksne
12 tilgængelige boligtyper

Sikker booking med Friferie

1.500+ campingpladser og ferieparker
Prisgaranti
Danske ferierådgivere
8.4
feriepark-het-amsterdamse-bos
1/25
Rolige omgivelser
Børnevenlige faciliteter
Frodig natur
Beliggenhed tæt på Amsterdam
1.581 kr.Fra: 1.409 kr.
June 22 - 7 nætter, 2 voksne
20 tilgængelige boligtyper
Camping Kijkduinpark
8.5
kijkduinpark
1/16
Familie- og børnevenligt
Direkte til stranden
Gode campingfaciliteter
Aktiviteter til alle aldre
Fra: 5.841 kr.
June 21 - 7 nætter, 2 voksne
5 tilgængelige boligtyper
Feriepark Koningshof
8.5
koningshof
1/38
Kun 5 km til strand
Både udendørs og indendørs pool
Sjove aktiviteter og masser underholdning
Oplev Amsterdam, Haag og Rotterdam
8.076 kr.Fra: 6.806 kr.
June 23 - 7 nætter, 2 voksne
3 tilgængelige boligtyper

Sikker booking med Friferie

1.500+ campingpladser og ferieparker
Prisgaranti
Danske ferierådgivere
8.3
bos-park-bilthoven
1/16
Placering midt i skoven
Udendørs pool
Masser af aktiviteter for børn
Smukke naturområder
Fra: 1.921 kr.
June 22 - 7 nætter, 2 voksne
2 tilgængelige boligtyper
Het Grote Bos
Ingen anmeldelser
het-grote-bos
1/20
Fra: 1.749 kr.
June 22 - 7 nætter, 2 voksne
15 tilgængelige boligtyper
7.8
de-nollen
1/32
Entusiastisk animationshold
Zoo og hyggelig restaurant
2 km fra stranden i Callantsoog
Omgivet af smuk natur
Fra: 2.203 kr.
June 22 - 7 nætter, 2 voksne
14 tilgængelige boligtyper
Side 1 af 3

Billig campingferie tæt på Amsterdam

Hvis I gerne vil på storbyferie uden at have den store pengepung op af lommen, så er det oplagt at bestille ophold på en campingplads eller feriepark lidt uden for Amsterdam. Hollænderne er eksperter i camping med mange flotte faciliteter og familievenlige forhold, så I kan trygt rejse til det flade land med høje forventninger til jeres campingferie. Børnene får tilmed mulighed for at nyde godt af et væld af børnevenlige aktiviteter med legepladser, swimmingpools og daglig underholdning. Det samme gør sig gældende i selve Amsterdam, hvor I spiser billigt på restauranterne og finder flere frit tilgængelige oplevelser. Derudover er gennemsnitstemperaturen 1,5 grad højere end i København. Selvom Amsterdam er kendt for sine berømte og berygtede coffee shops og byområdet Red Light District, så byder storbyen også på skjulte skatte, idylliske byparker og lærerige museer.

Amsterdam afspejler Holland på bedste vis

Holland er kendt for sine ikoniske kanaler, smukke tulipaner og unikke arkitektur. Disse elementer går igen i storbyen Amsterdam, som ligger i det sydlige Holland. I vil hurtigt opdage en helt unik kombination mellem den nye og gamle arkitektur, der opstår i mødet mellem den gamle byplanlægnings smalle kanalhuse og de moderne husbåde og hippe byområder. I kan tage på en masse spændende museumsbesøg, nyde en rolig tur på vandet med kanalrundfarten eller shoppe løs med blandt andet nips, souvenirs og mode. En stor del af byen er bilfri, hvorfor I vil møde tusindvis af cyklister på jeres færden rundt i den cykelglade by. Amsterdam er relativ lille af en hovedstad at være, men der er stadig tusindvis af oplevelser, så det gør det blot nemt at komme rundt og giver jer mulighed for at opleve endnu mere på jeres ferie.

Kanalrundfart, byparker og havneområde

I Amsterdam mødes havn, floden Amstel og flere kanaler, så vandet er aldrig langt væk, selvom I er på storbyferie. I kan både opleve den travle havn med de kæmpestore containerskibe, sejle på intet mindre end de 75 km kanaler og endda nyde en dag på stranden. Den travle storby byder desuden på flere parker, der fungerer som et hyggeligt pusterum for familien. Vondelpark er den største park i Amsterdam, hvor I kan nyde vejret på en solskinsdag fra den store græsplæne omgivet af små stier. Oosterpark er mindre befærdet end Vondelpark, og her samles parkens besøgende om springvandssøen og den lille badebro, mens de griller. Vil I opleve en grøn oase og samtidig få en kulinarisk oplevelse, skal I lægge vejen forbi Westerpark med blandt andet bryggeri, vinfabrik og muslingerestaurant. Blandt alle byparkerne er naturoplevelsen størst i Flevopark, hvor I kan komme på digevandring og tilmed nyde en dukkert i friluftsbadet. 

Camping med 5 stjerner og badeland nær Amsterdam

Den 5-stjernet Camping Ackersate ligger en lille times køretur fra Amsterdam og er det oplagte valg til børnefamilien. Campingpladsen er fyldt op med førsteklasses faciliteter med blandt andet swimmingpool, vandrutsjebaner, trampolinpark, tennisbaner, minigolf og børnezoo. I vil ikke komme til at mangle noget på denne campingferie med to hyggelige restauranter, gode indkøbsmuligheder og hjælpsom reception med cykeludlejning. Campingpladsen ligger tæt på skovområdet i Veluwe, så I får rigtig gode muligheder for at kombinere afslapning, storbybesøg og naturoplevelser på jeres ferie i Holland. Endnu en 5-stjernet campingoplevelse får I hos Feriepark Koningshof i det sydlige Holland. Herfra tager det kun 40 minutter i bil at komme til Amsterdam. Ferieparken har rigtig gode indkvarteringsmuligheder og endnu bedre bademuligheder. I får både udendørs pool, indendørs pool og omkring fem kilometer til stranden. Ferieparken har faciliteter af høj kvalitet samt et væld af aktiviteter og underholdning. Det er nemt, praktisk og ren forkælelse for børnene at holde ferie hos Feriepark Koningshof. 

De mest populære campingpladser ved Amsterdam

I finder et stort udvalg af populære campingpladser nær Amsterdam med noget til enhver smag og med alt fra tre til fem stjerner, så I kan booke en ferie efter familiens ønsker og behov. På Camping & Feriepark Eiland van Maurik får I et bredt udvalg af sjove aktiviteter, et indendørs vandland for hele familien og lækre mobilhomes. Nyd en unik kombination af skov, marina og strand på Camping Zeewolde, hvor I kan prøve kræfter med vandsport og bo hyggeligt i feriehus, bungalow eller safaritelt. Vil I bo midt i den hollandske natur, så kan I booke glampingtelt, mobilhome, hytter og standpladser på Europarcs Het Amsterdamse Bos med gode børnefaciliteter. Vil I bo på en campingplads ved strand og nær Amsterdam er Camping Kijkduinpark et rigtigt godt bud, hvor I midt i sandklitterne kan leje et moderne mobilhome for familien. Vil I bo børnevenligt er Familie Resort Molenwaard et sandt børneparadis, hvor de små poder kommer i centrum med børnezoo, dagsunderholdning og en særlig børnemenu i restauranten.

Storbyferie med de allerbedste vandparker og strande

Storbyferie og badeferie kan sagtens gå hånd i hånd, og I finder campingpladser med kæmpe vandlande med vandrutsjebaner, sprayparker og verdensklasse vandsjov nær Amsterdam. På Camping Duinrell får I både vandlandet Tikibad, forlystelsespark og skønne faciliteter på én og samme campingplads, mens Camping Betuwestrand byder på en stor naturlig søvandpark omgivet af sandstrand med alverdens vandaktiviteter. Amsterdams opland byder også på forskellige vandlande som Park Zandvoort og De Eemhof med subtropiske pools og timevis af underholdning, hvor I hurtigt kan få en regnvejrsdag til at gå med børnene. Selvom I holder ferie midt i en storby, kan I få den skønneste og mest afslappende strandstemning midt i den pulserende by, da Amsterdam rummer flere badestrande som Sloterstrand, IJburg strand, Playa Amsterdam, Gaasperplas Strand eller stranden i Diemerpark.

Amsterdams største hovedattraktioner

Amsterdam rummer et utal af museer med både nationalmuseet Rijksmuseum, videnskabsmuseet NEMO Museum og kunstmuseet Van Gogh Museum. Et af de mest populære museer er Anne Franks hus, hvor I får et utroligt indblik i historien fra 2. verdenskrig, hvor den unge pige Anne førte dagbog over sit liv i skjul, hvilket i dag er én af de mest læste bøger i verden, der både er lavet til teater og film. I kan også besøge kongeslottet Paleis op de Dam med dets smukke arkitektur, tage på loppemarkedet Waterlooplein, der er det ældste loppemarked i Amsterdam, eller smage på traditionel hollandsk øl på Heineken Experience. Hvis I er vilde med fodbold, så skal I booke en tur rundt på Johan Cruijff Arena, der er det største fodboldstadion i Holland og hjemmebane for AFC Ajax. Få hollandsk kultur og kulinariske oplevelser ind under huden i det hyggelige byområde Jordaan eller det trendy De Pijp-kvarter.

Oplev Amsterdam i børnehøjde

Børn i alle aldre vil elske Amsterdam for sine store legepladser, børnevenlige spisesteder og kulturelle oplevelser i børnehøjde. Da en storbyferie med børn ofte betyder, at man er nødt til at trække sig fra byens høje tempo, så er det optimalt at rejse til Amsterdam, hvor der både er noget for børn, teenagere og voksne, mens mange af oplevelserne sågar også egner sig til hele familien på én gang. De mange byparker kan give et tiltrængt hvil, mens små springvandstorve kan køle børnene hurtigt ned på de varme sommerdage. Amsterdams Food Hall er et skønt og uformelt spiseområde, der egner sig godt til familien med bænke og forskellige boder med alverdens mad. I kan tage børnene med i Amsterdam Artis Zoo med store og små dyr samt et akvarium. Het Amsterdamse Bos er et stort naturområde i udkanten af Amsterdam by med økologisk landbrug, klatrebane i trætoppene og en stor scene med teater og koncerter. Her finder I en børnezoo ved gården Ridammerhoeve, hvor børnene kan klappe både geder, høns, grise, køer og heste, mens I ved gården Meerzicht kan nyde de lækreste, hollandske pandekager.